I modsætning til mange kosmetiske påstande kan SPF-værdier ikke anslås ud fra en sammensætning eller beregnes alene ud fra koncentrationen af UV-filtre. De skal fastsættes ved hjælp af validerede testmetoder, der påviser det beskyttelsesniveau, som det færdige produkt yder.
Inden for Den Europæiske Union reguleres solbeskyttelsesmidler som kosmetiske midler i henhold til forordning (EF) nr. 1223/2009. Ud over at overholde kosmetikforordningen bør producenterne følge Europa-Kommissionens henstilling 2006/647/EF om solbeskyttelsesmidlers effektivitet og de påstande, der fremsættes om dem. Denne henstilling fastlægger principper for dokumentation af påstande om solbeskyttelsesmidler og er blevet den anerkendte reference i hele den europæiske kosmetikindustri.
Er SPF-test lovpligtige?
Kosmetikforordningen indeholder ikke en specifik bestemmelse, der fastslår, at alle solcremer skal gennemgå en SPF-test. Producenterne har dog et juridisk ansvar for at sikre, at alle kosmetiske påstande er sandfærdige, underbygget af tilstrækkelig dokumentation og ikke vildleder forbrugerne.
En SPF-værdi er en påstand om virkning. I henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 655/2013 skal påstande om kosmetiske virkninger underbygges af tilstrækkelig og verificerbar dokumentation. Da SPF-tallet angiver et målbart beskyttelsesniveau, forventes det generelt, at påstanden underbygges ved hjælp af relevante laboratorietests.
I praksis skal kosmetiske produkter, der markedsføres med angivelser om solbeskyttelsesfaktor (SPF), være ledsaget af testdata, der dokumenterer, at det angivne beskyttelsesniveau er korrekt.
Hvad måler SPF?
SPF, eller solbeskyttelsesfaktor, måler, hvor effektivt en solcreme beskytter huden mod ultraviolet B (UVB) stråling.
UVB-stråler er den primære årsag til solskoldning og bidrager til hudskader og udviklingen af hudkræft. SPF-værdien angiver beskyttelsesniveauet under kontrollerede testforhold.
En højere SPF-faktor giver generelt bedre beskyttelse mod UVB-stråling, selvom stigningen ikke er proportional. For eksempel giver SPF 50 ikke dobbelt så stor beskyttelse som SPF 25.
Det er vigtigt at bemærke, at SPF ikke måler beskyttelsen mod ultraviolet A-stråling (UVA). UVA-beskyttelsen vurderes separat ved hjælp af særlige testmetoder og er underlagt egne lovgivningsmæssige krav.
Hvilke testmetoder anvendes?
I de europæiske retningslinjer anerkendes internationalt accepterede standardiserede metoder til bestemmelse af SPF-værdien.
Traditionelt er SPF blevet målt ved hjælp af in vivo-test, hvor solcremen påføres huden på frivillige deltagere under nøje kontrollerede laboratorieforhold. Produktets evne til at forsinke UV-induceret hudrødme sammenlignes derefter med ubehandlet hud for at beregne SPF-værdien.
I de senere år har validerede in vitro-metoder også fået stadig større betydning. Videnskabelige fremskridt og lovgivningsmæssige tiltag, der har til formål at reducere antallet af forsøg med frivillige mennesker, har ført til udviklingen af alternative laboratoriemetoder til visse vurderinger af solcreme. Afhængigt af påstanden og de gældende standarder kan disse metoder anvendes, når de er blevet behørigt valideret.
Hvordan klassificeres SPF-angivelser?
Europa-Kommissionen anbefaler, at angivelserne på solcreme forenkles, så de bliver lettere at forstå for forbrugerne.
I stedet for udelukkende at lægge vægt på præcise SPF-tal inddeles solcremeprodukter generelt i fire beskyttelseskategorier:
- Lav beskyttelse
- Middel beskyttelse
- Høj beskyttelse
- Meget høj beskyttelse
Hver kategori svarer til bestemte SPF-intervaller. For eksempel falder produkter mærket med SPF 50 eller SPF 50+ ind under kategorien »meget høj beskyttelse«.
Denne tilgang gør det lettere for forbrugerne at sammenligne produkter og mindsker samtidig risikoen for vildledende markedsføring.
Hvad med UVA-beskyttelse?
I de europæiske anbefalinger understreges det, at effektive solcremeprodukter bør beskytte mod både UVB- og UVA-stråling.
For at sikre en afbalanceret beskyttelse bør den målte UVA-beskyttelsesfaktor udgøre mindst en tredjedel af den angivne SPF-værdi. Desuden bør produktet opfylde de anbefalede kriterier for kritisk bølgelængde, som dokumenterer bredspektret UV-beskyttelse.
Når disse krav er opfyldt, må producenterne anvende UVA-logoet, som ofte ses på emballagen til solcreme i hele Europa.
Da UVA-test omfatter særskilte procedurer og vurderingskriterier, betragtes den som en selvstændig del af vurderingen af solcremers ydeevne.
Hvorfor kan SPF ikke beregnes ud fra formlen?
Producenterne anslår undertiden den forventede SPF under udviklingen af produktet ved at tage højde for de anvendte UV-filtres typer og koncentrationer.
Den faktiske beskyttelse, som den færdige solcreme yder, afhænger imidlertid af mange faktorer, der påvirker hinanden, herunder ingrediensfordelingen, partikelstørrelsen, emulgeringen, filmdannelsen på huden, produktets påføringsegenskaber og formuleringens stabilitet.
Selv små ændringer i sammensætningen kan have en betydelig indflydelse på solcremens virkning, selv når UV-filtrene i sig selv forbliver uændrede.
Af denne grunder laboratorieundersøgelser af det færdige produkt stadig af afgørende betydning.
Hvilke produkter skal testes for SPF?
Ethvert kosmetisk produkt, der hævder at yde solbeskyttelse, bør kunne fremvise dokumentation, der underbygger dets SPF-angivelse.
Dette omfatter både traditionelle solcremer og produkter som fugtighedscremer til ansigtet, dagcremer, foundation, læbepomader, BB-cremer, CC-cremer og andre kosmetikprodukter, der markedsføres med SPF-værdier.
Selv om solbeskyttelse fremstilles som en sekundær fordel, forventes det, at producenterne dokumenterer det angivne beskyttelsesniveau.
Sådan sikres solcremens ydeevne på lang sigt
At påvise den oprindelige SPF-værdi er kun en del af produktvurderingen.
Producenterne bør desuden sikre, at solcremen bevarer sin virkning gennem hele den tilsigtede holdbarhedsperiode. Stabilitetsundersøgelser bidrager til at bekræfte, at formuleringen forbliver fysisk og kemisk stabil, og at UV-filtrene fortsat virker som forventet under normale opbevaringsforhold.
Emballagens egnethed kan også påvirke solcremens virkning, især når følsomme UV-filtre kan blive påvirket af lys, ilt eller interaktioner med emballagematerialet.
Almindelige årsager til, at produkter ikke består SPF-testen
Det forekommer af og til, at solcremeprodukter ikke opnår det forventede beskyttelsesniveau under laboratorietest.
Dette kan skyldes, at UV-filtrene ikke er optimalt afbalanceret, at sammensætningen ikke danner en ensartet beskyttende film på huden, at de aktive ingredienser bliver ustabile med tiden, eller at variationer i fremstillingsprocessen påvirker produktets konsistens.
Hvis testene viser, at den målte SPF-værdi er lavere end den angivne værdi, kan det være nødvendigt for producenterne at ændre produktets sammensætning, justere den angivne SPF-værdi eller gentage testene efter at have foretaget forbedringer.
