Solbeskyttelsesprodukter i Europa behandles som kosmetiske produkter, så de skal følge forordning (EF) nr. 1223/2009 om kosmetiske produkter. Denne forordning fastsætter regler for sikkerhed, ingredienser, mærkning og markedsføring, før et produkt kan sælges i EU. Europa-Kommissionen har også udstedt anbefalinger om solcremes effektivitet og anprisninger, som producenterne bør overveje under produktudviklingen. Disse anbefalinger fokuserer primært på, hvor godt solcremer beskytter mod UV-stråling, og hvordan denne beskyttelse kommunikeres til forbrugerne.
Solbeskyttelsesprodukter under EU’s kosmetikforordning
I EU betragtes solbeskyttelsesprodukter som kosmetik og ikke som medicin. Det betyder, at de skal overholde kravene i forordning (EF) nr. 1223/2009. 
Et solbeskyttelsesprodukt defineres som et præparat, der er beregnet til at komme i kontakt med huden for at beskytte den mod ultraviolet stråling. Denne beskyttelse kan ske ved at absorbere, sprede eller reflektere UV-stråling. Solcremer kan forekomme i flere produktformater såsom cremer, olier, geler eller sprays.
For at blive markedsført i EU skal disse produkter være sikre for menneskers sundhed og overholde de lovgivningsmæssige krav til kosmetiske produkter.
Minimumskrav til effektivitet
Europa-Kommissionen har udarbejdet anbefalinger, der definerer den minimumseffektivitet, som solbeskyttelsesprodukter skal opnå, før de kan markedsføres i EU. Disse anbefalinger fokuserer på tre hovedelementer i forbindelse med beskyttelse mod UV-stråling.
UVB-beskyttelse
Et solbeskyttelsesprodukt skal have en solbeskyttelsesfaktor (SPF) på mindst 6. Produkter med en SPF under 6 kan ikke klassificeres som solbeskyttelsesprodukter.
UVA-beskyttelse
UVA-beskyttelsesfaktoren skal være mindst en tredjedel af den SPF-værdi, der er angivet på etiketten.
Kritisk bølgelængde
Den mindste kritiske bølgelængde, der kræves for et solbeskyttelsesprodukt, er 370 nm.
Disse kriterier er med til at bekræfte, at solbeskyttelsesprodukter giver en afbalanceret beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråling.
Testmetoder for solbeskyttelsesprodukter
For at verificere beskyttelsesniveauet i solbeskyttelsesprodukter skal der anvendes specifikke testmetoder. Disse tests skal være standardiserede, reproducerbare og i stand til at evaluere faktorer som f.eks. fotonedbrydning.
De mest almindelige tests omfatter:
-
SPF-testning: Udført i henhold til den internationale testmetode for solbeskyttelsesfaktor ISO-EN-UNE 24444 (in vivo) eller andre in vitro-metoder.
-
Test af UVA-beskyttelse: Bestemt ved hjælp af PPD-metoden (Persistent Pigment Darkening), modificeret af det franske sundhedsagentur Agence française de sécurité sanitaire des produits de santé (Afssaps) under ISO-EN-UNE 24443, eller ved hjælp af in vitro-metoder.
-
Test af kritiske bølgelængder: Udført i henhold til ISO-EN-UNE 24443-metoden.
Resultaterne af disse tests bestemmer det beskyttelsesniveau, der kan anføres på produktetiketten.
Beskyttelseskategorier for solbeskyttelsesprodukter
Baseret på SPF-testresultaterne kan solbeskyttelsesprodukter klassificeres i fire beskyttelseskategorier:
-
Lav beskyttelse
-
Medium beskyttelse
-
Høj beskyttelse
-
Meget høj beskyttelse
Disse kategorier bruges på produktetiketter for at hjælpe forbrugerne med at forstå beskyttelsesniveauet.
Anprisninger og advarsler for solbeskyttelsesprodukter
EU-Kommissionen giver vejledning i, hvilke typer anprisninger der ikke må bruges på solbeskyttelsesprodukter. Anprisninger, der antyder fuldstændig beskyttelse mod UV-stråling, er ikke tilladt. Eksempler omfatter udsagn som:
-
“solcreme”
-
“Sunblocker”
-
“total beskyttelse”
Anprisninger, der antyder, at solcreme ikke behøver at blive påført igen, såsom “forebyggelse hele dagen”, bør heller ikke bruges.
Solcremes etiketter bør indeholde advarsler, der minder forbrugerne om sikker soleksponering. Eksemplerne omfatter:
-
“Ophold dig ikke for længe i solen, selv om du bruger et solbeskyttelsesprodukt.”
-
“Hold babyer og små børn væk fra direkte sollys.”
-
“Overeksponering for solen er en alvorlig sundhedstrussel.”
Producenterne opfordres til at angive brugsanvisninger på produktmærkningen, herunder oplysninger om at påføre solcreme før soleksponering og genpåføre den regelmæssigt, især efter svømning, sved eller aftørring.
Konklusion
Solbeskyttelsesprodukter, der markedsføres i EU, skal overholde EU’s kosmetikforordning (EF) nr. 1223/2009 og Europa-Kommissionens anbefalinger om solbeskyttelseseffektivitet og -anprisninger. Produkterne skal give beskyttelse mod både UVA- og UVB-stråling, opfylde definerede effektivitetskriterier og være testet ved hjælp af anerkendte metoder. Tydelig mærkning, passende anprisninger og sikkerhedsadvarsler er også påkrævet for at hjælpe forbrugerne med at forstå, hvordan de skal bruge solcremeprodukter effektivt.
