En ingrediensliste, der overholder lovgivningen, giver forbrugerne mulighed for at identificere stoffer, som de måske ønsker at undgå, hjælper myndighederne med at kontrollere, at lovgivningen overholdes, og letter kommunikationen i hele forsyningskæden. Selvom det kan synes ligetil, kræver udarbejdelsen af en ingrediensliste en grundig forståelse af de krav, der er fastsat i forordningen og i de vejledninger, som Europa-Kommissionen har offentliggjort.
Det lovgivningsmæssige grundlag
De primære retlige rammer for kosmetiske produkter i Den Europæiske Union er forordning (EF) nr. 1223/2009. Artikel 19 fastsætter mærkningskravene for kosmetiske produkter, herunder forpligtelsen til at angive en ingrediensliste på emballagen.
Forordningen kræver, at ingredienser angives ved hjælp af en fælles nomenklatur. I praksis betyder det, at man skal anvende den internationale nomenklatur for kosmetiske ingredienser (INCI), som indeholder standardiserede betegnelser, der er anerkendt i hele branchen.
Ingredienslisten skal være nøjagtig, fuldstændig og stemme overens med produktets faktiske sammensætning. Den er derfor tæt forbundet med udviklingen af produktets sammensætning, dokumentationen af råvarer og den lovgivningsmæssige vurdering.
Hvad regnes som en ingrediens?
I henhold til forordningen forstås ved en ingrediens ethvert stof eller enhver blanding, der bevidst anvendes i det kosmetiske produkt under fremstillingsprocessen.
Ikke alle stoffer, der indgår i det færdige produkt, betragtes som ingredienser i forbindelse med mærkningen. Visse stoffer kan udelades fra ingredienslisten, herunder:
- Urenheder i råvarerne.
- Tekniske hjælpestoffer, der anvendes under fremstillingen, men som ikke indgår i det færdige produkt.
- Opløsningsmidler eller bærestoffer, der anvendes til duftstoffer eller aromatiske forbindelser, når de ikke har nogen funktion i det færdige kosmetiske produkt.
Det er vigtigt at forstå disse forskelle, da angivelse af ikke-ingredienser kan skabe unødvendig kompleksitet, mens udeladelse af egentlige ingredienser kan medføre manglende overholdelse af reglerne.
Angivelse af ingredienser i den rigtige rækkefølge
Et af de grundlæggende principper for mærkning af kosmetiske ingredienser er rækkefølgen, hvori de angives.
Ingredienser, der indgår i koncentrationer på over 1 %, skal angives i faldende rækkefølge efter vægt på det tidspunkt, hvor de tilsættes til formuleringen. Det betyder, at den ingrediens, der indgår i den største mængde, angives først, efterfulgt af den næststørste og så videre.
Når koncentrationen falder til under 1 %, kan ingredienserne anføres i vilkårlig rækkefølge efter de ingredienser, der er til stede i mængder over denne grænseværdi.
Denne fremgangsmåde giver forbrugerne en generel oplysning om produktets sammensætning, samtidig med at der gives en vis fleksibilitet med hensyn til ingredienser med lavere koncentration.
Da bestillingen er baseret på formuleringsdata, er det afgørende at føre nøjagtige produktionsregistre for at kunne udarbejde en ingrediensliste, der overholder lovgivningen.
Botaniske ingredienser
Botaniske ingredienser kræver særlig opmærksomhed, da de ofte er forbundet med en kompleks nomenklatur.
INCI-betegnelser for plantebaserede ingredienser indeholder som regel den botaniske slægt og art, efterfulgt af den relevante plantedel og materialetypen. Eksempler herpå kan være ekstrakter, olier, vand, saft eller pulver.
Den nøjagtige angivelse afhænger af arten af den ingrediens, som producenten har leveret, og den gældende INCI-betegnelse.
Det er vigtigt at anvende det korrekte botaniske INCI-navn, ikke kun for at overholde lovgivningen, men også for at sikre gennemsigtighed og ensartethed på tværs af de internationale markeder.
Dufte og aromatiske forbindelser
Duftsammensætninger behandles anderledes end de fleste andre kosmetiske ingredienser.
I stedet for at angive hver enkelt bestanddel i en parfumesammensætning kan producenterne anvende betegnelsen»Parfum« i ingredienslisten.
Visse duftallergener skal dog angives hver for sig, når de overskrider de koncentrationsgrænser, der er fastsat i kosmetiklovgivningen. Disse krav har til formål at hjælpe forbrugere, der kan være overfølsomme over for bestemte duftstoffer.
Producenterne bør derfor nøje gennemgå dokumentationen fra duftleverandørerne og sikre, at allergendeklarationerne afspejler det færdige produkts sammensætning.
Farvestoffer og de særlige regler for dem
Farvestoffer er underlagt særlige mærkningsbestemmelser.
For de fleste kosmetiske produkter angives farvestoffer ved hjælp af deres Colour Index (CI)-numre. I dekorativ kosmetik, der markedsføres i flere nuancer, såsom foundation, øjenskygger eller læbestifter, kan farvestoffer angives ved hjælp af formuleringen »kan indeholde«, forudsat at de lovgivningsmæssige betingelser er opfyldt.
Da farvestoffer er reguleret i særlige bilag til kosmetikforordningen, bør producenterne kontrollere både, om de er godkendt, og om de er korrekt angivet på etiketten.
Nanomaterialer
Den europæiske lovgivning om kosmetiske midler indeholder specifikke krav til ingredienser, der falder ind under definitionen af et nanomateriale.
Når et nanomateriale indgår i et kosmetisk produkt, skal ingrediensnavnet efterfølges af ordet »nano« i parentes. En ingrediens skal f.eks. angives i følgende format:
Ingrediensnavn (nano)
Dette krav bidrager til at sikre gennemsigtighed med hensyn til forekomsten af syntetiske nanomaterialer og fremmer forbrugernes mulighed for at træffe et informeret valg.
Almindelige fejl i forbindelse med overholdelse af reglerne
Mange fejl i ingredienslisten opstår længe før etiketten udformes. Problemerne skyldes ofte ufuldstændige oplysninger om råvarer, forældet leverandørdokumentation, ændringer i sammensætningen, der ikke er afspejlet i emballagedesignet, eller forkert oversættelse af handelsnavne til INCI-nomenklaturen.
Et andet hyppigt problem er, at ingrediensangivelserne ikke opdateres efter en reformulering. Selv relativt små ændringer i sammensætningen kan påvirke rækkefølgen af ingredienserne, allergenangivelserne eller forekomsten af bestemte regulerede stoffer.
Af denne grund bør kontrollen af ingredienslisten være en integreret del af produktudviklings- og ændringsstyringsprocessen.
Hvorfor ingredienslister er vigtige
En ingrediensliste, der overholder lovgivningen, er ikke blot en formel krav fra myndighederne. Den er et af de mest synlige udtryk for produktgennemsigtighed og ansvarlighed over for myndighederne.
Når den udarbejdes korrekt, giver den forbrugerne pålidelige oplysninger, understøtter markedsovervågningen og viser, at producenten har indført passende kontrolforanstaltninger med henblik på overholdelse af kravene gennem hele produktets livscyklus.
I takt med at kosmetiklovgivningen fortsat udvikler sig, er styringen af ingredienslisterne fortsat et afgørende element i overholdelsen af kravene til produktformuleringer. Ved at udarbejde listen nøjagtigt allerede fra de tidligste faser af produktudviklingen kan man mindske den lovgivningsmæssige risiko og bidrage til et mere gennemsigtigt og troværdigt kosmetikmarked.
