Test af solcremes effektivitet og SPF

Solbeskyttelsesmidler er “ethvert præparat (f.eks. cremer, olier, geler, sprays), der er beregnet til at komme i kontakt med den menneskelige hud udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at beskytte den mod UV-stråling ved at absorbere, sprede eller reflektere stråling”, og de falder ind under EU’s kosmetikforordning. For at sikre solbeskyttelsesprodukters sikkerhed og effektivitet kræver lovgivningsmæssige rammer verden over, herunder Den Europæiske Union (EU), omfattende test for at underbygge påstande som solbeskyttelsesfaktor (SPF), PA (beskyttelsesgrad for UVA) og vandbestandighed.

Følgende standarder og retningslinjer er afgørende for at sikre forbrugernes sikkerhed og gyldigheden af anprisninger for solprodukter:

• EN ISO 24442:2011 – Prøvningsmetoder for solbeskyttelse – In vivo-bestemmelse af solcremes UVA-beskyttelse;
• EN ISO 2443:2021 – Bestemmelse af solcremes UVA-fotobeskyttelse in vitro;
• EN ISO 24444:2020 – Prøvningsmetoder for solbeskyttelse – In vivo-bestemmelse af solbeskyttelsesfaktoren (SPF).

 

SPF-testning: Underbyggelse af UVB-beskyttelse

SPF, et mål for beskyttelse mod UVB-stråler, er en af de vigtigste påstande på solcremeetiketter. Test til at underbygge SPF-værdier udføres i henhold til ISO 24444:2019, som specificerer in vivo-metoden.

Solbeskyttelsesmidler kan ikke filtrere alle UV-stråler, men de skal beskytte mod både UVA og UVB. I henhold til EU-Kommissionens henstilling af 22. september 2006 om effektiviteten af solbeskyttelsesmidler og anprisninger i forbindelse hermed er minimumsbeskyttelsesgraden for at betragte et solbeskyttelsesmiddel som effektivt:

• Solbeskyttelsesfaktor (SPF) 6 mod UVB;
• UVA-beskyttelsesfaktor på 1/3 af solbeskyttelsesfaktoren;
• En kritisk bølgelængde på 370 nm.

Produkter, der ikke opfylder ovenstående kriterier, må ikke markedsføres som solbeskyttelsesprodukter.

De forskellige tal, der bruges på etiketterne til at angive SPF, bør begrænses for at gøre det lettere at sammenligne forskellige produkter uden at reducere forbrugernes valgmuligheder. Følgende række af solbeskyttelsesfaktorer for hver kategori og den respektive mærkning anbefales:

UVA-beskyttelse og PA-påstande

UVA-beskyttelse er vigtig som supplement til UVB-beskyttelse, da UVA-stråler trænger dybere ind i huden og bidrager til langtidsskader. I EU er det obligatorisk at overholde UVA-beskyttelsesfaktoren (UVA-PF).

• ISO 24442:2023: Denne standard beskriver in vivo-metoden til bestemmelse af UVA-PF.
• UVA/UVB-forhold: EU kræver, at UVA-beskyttelsen skal være mindst en tredjedel af SPF-værdien.
• PA (beskyttelsesgrad for UVA): PA-systemet stammer fra Asien og bruger “PA+”-vurderinger baseret på PPD-test (persistent pigment darkening), som også kan være i overensstemmelse med ISO 24442-metoder.

Test af vandmodstand

Solcremer hævder ofte, at de er vandfaste, hvilket indikerer, at de er effektive selv efter eksponering for vand. Test af disse påstande følger ISO 18861:2022.

Metodologi:

In vivo-testning:

1. Deltagerne nedsænkes i vand i en bestemt tid (f.eks. 40 eller 80 minutter).
2. SPF måles før og efter nedsænkning for at vurdere, om effekten bevares.

Kravstandarder:

• “Vandafvisende” betyder, at ≥50% af SPF bevares efter vandpåvirkning.
• “Meget vandafvisende” kræver fastholdelse efter to på hinanden følgende nedsænkninger i vand.

 

Har du brug for at få testet dine solbeskyttelsesprodukter? Se vores SPF Laboratorietest – Solbeskyttelsesfaktor-produkt!

SPF Laboratory Test In Vivo – Sun Protection Factor